Thomas Klitgaard skal i kamp mod flere tidligere holdkammerater i næste runde af Santander Cup.
HC Midtjylland blev udtrukket som Skjerns kommende modstandere i næste runde af Santander Cup.
Af Nicklas Thygesen
Lodtrækningen til 1/8-finalerne i Santander Cup har netop fundet sted - og her venter der hård modstand til de grønklædte vestjydere.
De forsvarende pokalmestre fra HC Midtjylland blev udtrukket som modstandere, og har samtidig hjemmebanefordel.
1/8-finalerne skal afvikles inden den 11. september.
Her er en oversigt over lodtrækningen:
Skanderborg Håndbold - SønderjyskE
Skive vs. KIF Kolding København.
HC Midtjylland - Skjern Håndbold
TMS Ringsted - Bjerringbro-Silkeborg
Nordsjælland Håndbold - Team Tvis Holstebro
Mors Thy - Aalborg Håndbold
Ribe/Esbjerg - Århus Håndbold
Lemvig-Thyborøn - GOG Håndbold