STOLT HOVEDSPONSOR SIDEN 1992

De nordjyske værter venter i Final4

Kasper Søndergaard & co. skal op mod Aron Kristjanssons nordjyske mandskab i semifinalen. 

Vestjydernes semifinalemodstander er udtrukket til Final4-stævnet i februar. 

Af Nicklas Thygesen

Der venter en stor opgave forude for Skjern-mandskabet, hvis pokaltriumfen for knap to år siden skal gentages.

Ved torsdagens lodtrækning i Odense blev Skjern Håndbold nemlig parret med værterne fra Aalborg Håndbold. 

Henning Kjærgaard var til stede under lodtrækningen på Fyn, og han knyttede følgende kommentar til vestjydernes lodtrækning.

"Vi har gemt manualen fra sidste gang, vi var til Final4 i Aalborg," sagde direktøren med et glimt i øjet med henvisning til Skjerns pokaltriumf for knap to år siden.

I den anden semifinale mødes Bjerringbro-Silkeborg og KIF Kolding København.

Final4 afvikles i Aalborg d.4-5 februar.

NYHEDER