STOLT HOVEDSPONSOR SIDEN 1992

DHF-formand roser Skjern

For knap en måned siden blev den tidligere Odense-borgmester, Jan Boye, valgt som ny formand for Dansk Håndbold Forbund (DHF).

En af Jan Boyes mærkesager som ny formand er at skabe en bedre økonomi i klubberne, og ifølge tv2.dk fremhæver formanden Skjern Håndbold og AG København som gode eksempler på klubber, der har formået at skabe noget ekstra værdi.

”Vi har verdens bedste sportsprodukt. Nu handler det om, hvordan vi kan få kommercialiseret det, og hvordan vi kan få flere kroner ud af produktet,” siger Jan Boye til tv2.dk og fortsætter:

”Nogle klubber er virkelige gode til at skabe nogle større rammer omkring håndboldoplevelsen, og det skal vi også tage ved lære af i forbundet,” lyder det fra Jan Boye til tv2.dk med henvisning til Skjern Håndbold og AG København.


Foto: DHF

NYHEDER