Jyske Bank Boxen danner den 9. november rammen om et dobbeltbrag.
Der er ikke kun herrefight og lokalderby på menuen den 9. november i Jyske Bank Boxen. Inden Skjern Håndbold møder Team Tvis Holstebro, spiller Team Tvis Holstebros damer EHF Cup-kamp mod Balaz Minsk.
Der er allerede solgt 4.000 billetter til ”Kampen om Vestjylland”, der er det store lokalbrag i Jyske Bank Boxen mellem Skjern Håndbold og Team Tvis Holstebro.
Der er fortsat billetter til salg, og nu er der endnu en grund til at sikre sig adgang til tophåndbold i Jyske Bank Boxen den 9. november. Inden de to herreklubber støder sammen kl. 17.10, vil de forsvarende kvindelige EHF Cup-mestre fra Team Tvis Holstebro spille mod hviderussiske Balaz Minsk. Begge kamp til én kamps pris.
- Det bliver en fantastisk håndbolddag i nogle fantastiske rammer, hvor tilskuerne får lov til at se flere herre- og damelandsholdsspillere i aktion i to vigtige kampe, siger Henning Kjærgaard, direktør, Skjern Håndbold.
Som ekstra bonus spiller Special Olympics-hold fra Skjern Håndbold og Team Tvis Holstebro imellem de to kampe.
Køb din billet på skjernhaandbold.dk.
Programmet for lørdag den 9. november:
Kl. 14.45: EHF Cup damer: Balaz Minsk vs Team Tvis Holstebro
Kl. 16.45: Special Olympics: Skjern Håndbold vs Team Tvis Holstebro
Kl. 17.10: Skjern Håndbold vs Team Tvis Holstebro