STOLT HOVEDSPONSOR SIDEN 1992

Dyst mod Skjern-spillerne i TV2's Håndboldmanager

Sådan kunne et managerhold eksempelvis se ud.

Er du en bedre manager end Toudahl, Møllgaard eller Winkler? Opret et hold på TV2's Herre Håndbold Manager og dyst mod Skjern-spillerne.

Af Kenneth Thygesen

Kan du sætte et bedre hold end Henrik Møllgaard? Får du flere point end Andreas Toudahls hold Uffe United? 

Det har du i så fald muligheden for at vise nu. I TV2's nye Herre Håndbold Manager har Skjern Håndbold oprettet en åben pulje, hvor alle har mulighed for at være med. 

Det eneste, du skal gøre, er at oprette et hold på via linket her og dernæst tilføje dit hold til gruppen: "Officiel Skjern Håndbold" - så er du med!

Med et imaginært budget på kr. 50.000.000 skal du købe et håndboldhold. Spillerne du kan købe er navngivet efter de spillere som du kender fra virkelighedens hold, og præstationerne fra virkelighedens kampe veksles således til spillervækst på dit hold. Der spilles indtil den sidste spillerunde i 2012.

Vinderen af Skjern Håndbolds pulje vil naturligvis blive præmieret.

Har du spørgsmål til oprettelsen af hold kan du få hjælp ved at skrive til kenneth@skjernhaandbold.dk.

NYHEDER