Der burde være styr på dommerkendelserne i søndagens topkamp mellem Skjern og Århus i Skjern Bank Arena.
De internationale dommere, som i øjeblikket dømmer EM for kvindehåndbold, har ingen kampe på programmet søndag på grund af EM-flyttedag, og derfor har dommerne valgt at bruge fridagen på at se topkampen i Skjern.
EM-dommerne må dog tage plads på tribunen, idet kampen skal ledes af Claus Gramm Pedersen og Henrik Mortensen samt Ejnar Kristensen som DHF-repræsentant.