STOLT HOVEDSPONSOR SIDEN 1992

En lille matchbold til Skjern

Lasse Mikkelsen i kamp mod GOG i november 2013. 

Skjern Håndbold kan med en sejr onsdag aften over pokalsemifinalisterne fra GOG tage et stort skridt mod DM-semifinalerne.

Af Kenneth Thygesen

En sejr på hjemmebane over et oprykkerhold vil sende Skjern Håndbold tæt på en DM-semifinale. Sort på hvidt.

Men så enkelt er det langt fra for Skjern-spillerne, der onsdag aften tager imod en af sæsonens positive overraskelser.

Fynske GOG er vendt tilbage til Herre Håndbold Ligaen med manér, og fynboerne har i løbet af sæsonen lignet alt andet end defensivt indstillede oprykkere.

Taget point fra tophold
I løbet af sæsonen har GOG, der for nyligt spillede pokalturneringens Final4, taget point fra Team Tvis Holstebro, BSV, Århus og netop Skjern.

Sidstnævntes pointtab skete i efteråret i Skjern Bank Arena, hvor GOG løb vestjyderne over ende og sikkert vandt på 33-30.

I det modsatte opgør i februar tog Skjern revanche, hvor en storspillende Claus Møller Jakobsen med syv mål sikrede Skjern en sejr på 29-23.

Her er info om de to hold inden onsdagens kamp:

Slutspilspulje A efter 1 spillerunde:
1. KIF Kolding - 4 point
2. Sønderjyske - 2 point
3. Aalborg - 1 point
4. Bjerringbro-Silkeborg - 0 point

Slutspilspulje B efter 1 spillerunde:
1. Skjern - 4 point
2. GOG - 2 point

3. Team Tvis - 1 point
4. Århus Håndbold - 0 point

Cheftræner:
Skjern:
Ole Nørgaard
GOG: Jakob Larsen

Grundspilstopscorer:
Skjern:
Henrik Møllgaard, 163 mål
GOG: Tobias Møller, 103 mål

Placering i slutspillet:
Skjern:
1
GOG: 2

Seneste ligakamp:
Skjern:
Sejr på udebane på 38-27 over Århus Håndbold
GOG: Sejr på hjemmebane på 30-27 over Team Tvis Holstebro

Seneste fem indbyrdes kampe:
05/02/14: GOG-Skjern 23-29
20/11/13: Skjern-GOG 30-33
19/02/09: GOG-Skjern 32-35
22/10/08: Skjern-GOG 25-28
08/10/08: Skjern-GOG 29-26

Kamptidspunkt:
Slutspilskampen mellem Skjern-GOG spilles onsdag den 19. marts kl. 19.00 i Skjern Bank Arena

Kampopdatering:
- Livetweets på twitter.com/skjernhaandbold
- Halvleg/fuldtid på facebook.com/skjernhaandbold
- Skjern Håndbolds App

NYHEDER