Henrik Møllgaard og holdkammeraterne skal i eftermiddag forsøge at tage point mod Füchse Berlin.
Det er et hold af de helt store, Skjern senere i dag tager imod i Skjern Bank Arena. Füchse Berlin er modstanderen i den tredje kamp i EHF Cup gruppespillet.
Af Lone Jørgensen
Her er lidt statistisk og info om det tyske storhold, der sidste år vandt den tyske pokalturnering, og som har flere store stjerner på holdet.
Cheftræner:
Dagur Sigurdsson fra Island. Han har stået i spidsen for holdet siden 2009. Sigurdsson er tidligere aktiv spiller, hvor han blandt andet har spillet hele 215 kampe for det islandske landshold.
Ud over at træne Füchse Berlin er Dagur Sigurdsson også landstræner for Tysklands håndboldherrer.
Nuværende placering i ligaen:
Nummer 6 i den tyske Bundesliga (24 kampe: 12 sejre, 2 uafgjorte og 10 nederlag)
Seneste ligakamp:
Hjemmebanesejr på 30-27 over TBV Lemgo.
Seneste kamp i EHF Cup gruppespillet:
Füchse Berlin – HC Vojvodina: 37-22
Hjemmebane:
Max-Schmeling-Halle, Berlin, Tyskland.
Arenaen har kapacitet til 8521 tilskuere.
Største præstationer i europæiske turneringer:
I 2012 deltog Füchse Berlin i Champions Leagues Final4, hvor holdet endte på en fjerdeplads. Sidste år blev Füchse Berlin nummer 3 i EHF Cup.
Skjern – Füchse Berlin spilles i dag kl. 15:00 i Skjern Bank Arena.
Husk, at du kan se kampen direkte på TV3 Sport 1, og ellers kan du købe billet til opgøret her.