STOLT HOVEDSPONSOR SIDEN 1992

Farvel til fem mand

Her er de fem: Cheftræner Krister Lindgren, målmand Kristian Asmussen, assistenttræner Morten Bjerre, venstrefløj Jørgen Rasmussen og bagspiller Phillip Holm.

To trænere og tre spillere blev i søndags hyldet for indsatsen i Skjern.

Af Kenneth Thygesen

Før søndagens sidste slutspils- og hjemmebanekamp for Skjern Håndbold tog publikum afsked med fem mand.

To trænere og tre spillere var nemlig i arenaen for sidste gang med Skjern Håndbold-logoet på brystet, og de fem mand, Krister Lindgren, Morten Bjerre, Jørgen Rasmussen, Phillip Holm og Kristian Asmussen, blev derfor hyldet af publikum.

"Fra Skjern Håndbold skal der lyde en stor tak for indsatsen i den grønne trøje og et held og lykke fremover," siger direktør Henning Kjærgaard.

Den absolut sidste opgave i Skjern-trøjen bliver den 16. maj, hvor Skive fH venter i pokalturneringen.

NYHEDER