En flot slutspurt var ikke nok for Lasse Mikkelsen & co.
HC Midtjylland hev ganske fortjent begge point i land torsdag aften.
Af Nicklas Thygesen
Erik Veje Rasmussen fra Århus Håndbold er normalt garant for tidlige timeouts, hvis tingene ikke forløber sig efter cheftrænerens hoved.
Torsdag aften tog Erik Vejes vestjyske trænerkollega, Ole Nørgaard, samme metode i brug.
Haluret viste blot to minutter og 29 sekunder før det grønne kort blev hevet frem af Nørgaards baglomme – vel nok cheftrænerens hurtigste timeout siden til tiltrædelsen tilbage i 2012.
Guldvinder tændte gnisten
Men cheftrænerens iøjnefaldende timeout var velbegrundet. Nede 3-0 - selvom bolden startede på Skjern-hænder - indikerede om store startproblemer. Trods ét minuts hvil på bænken blev panderynkerne hos Skjern-coachen blot forøget de efterfølgende otte minutter - inden Kasper Søndergaard trådte i karakter.
Fire mål i streg med afsender Søndergaard tændte den fornødne og manglende gnist hos Skjern-spillerne. Midtjydernes føring på 8-2 blev i løbet af ti minutter indhentet og forveklset til 10-10, men tættere på kom Nørgaards udvalgte ikke.
Lige ved - og så alligevel ikke
Åbningen på anden halvleg føltes som et dejavu. Midtjydernes pauseføring på 15-14 blev udbygget til 19-14 kort efter pausen.
For en yderst sjælden gangs skyld var Skjern ikke i front på noget tidspunkt i kampen. Fighten hos vestjyderne var tilstede, men spillet var ganske simpelt ikke til point i Herning.
Trods et ihærdigt forsøg på at "stjæle" et point i slutminutterne løb alt ud i sandet. Femte forsøg blev lykkens gang for HC Midtjylland, der vandt 29-27.