STOLT HOVEDSPONSOR SIDEN 1992

Fire Vium-mål sender Stoholm i front

Den udlejede Skjern-fløj, Morten Vium Troelsen, der i næste sæson vender hjem til Skjern, var med fire scoringer medvirkende til endnu en Stoholm-sejr.


Morten Vium og holdkammeraterne fra Stoholm slog fredag aften på hjemmebane Skanderborg, der har den tidligere Skjern-profil, Henrik Sloth, på holdkortet, med cifrene 31-29. Dermed er Stoholm på en delt førsteplads i 1. division efter 17 kampe.


Morten Vium er nummer 17 på 1. divisions topscorerliste med 74 mål i 16 kampe, hvilket svarer til 4,6 mål per kamp.


Topscorerlisten toppes ikke overraskende af den mangeårige Skjern-bomber, Dennis Mathiasen, der har scoret 135 mål i 17 kampe for Ribe-Esbjerg HH.

 

NYHEDER