STOLT HOVEDSPONSOR SIDEN 1992

Fløjkanoner vil forsvare fortet

Bjarke Christensen glæder sig til igen at spille foran hjemmepublikummet i Skjern Bank Arena.

René Rasmussen og Bjarke Christensen er klar til at sætte Nordsjælland på plads i hjemmebanepremieren.

Af Kenneth Thygesen

Det er snart et år siden, at Skjern sidst har tabt en kamp i Skjern Bank Arena.

Mandag aften skal Nordsjælland Håndbold forsøge at ødelægge den gode stime, men det bliver en svær opgave for sjællænderne, hvis man spørger i Skjern-lejren.

- Vi er opsatte på at ride videre på sejrsbølgen, som vi startede i Skive. Folk glæder sig til at spille hjemme i hulen igen, siger René Rasmussen, der suppleres af sin fløjkollega i venstresiden.

- Den første hjemmekamp i sæsonen skal vindes, og det tror jeg også, vi gør. Skjern Bank Arena er vores fort, hvor vi ikke har tabt hjemme i lang tid, og det skal vi bevare, siger Bjarke Christensen.

- Spillelysten er stor, og alle glæder sig bare til at spille foran vores eget publikum igen, siger Bjarke Christensen.

Skjern møder Nordsjælland mandag kl. 19.00.

NYHEDER