STOLT HOVEDSPONSOR SIDEN 1992

Første hjemmekamp lige om hjørnet

Morten Balling ser frem til sin hjemmebanedebut.

Skjern-spillerne er klar til sæsonens første hjemmekamp, der spilles mandag aften. Har du købt din billet?

Af Kenneth Thygesen

Skjern Håndbold fik den bedst tænkelige start på den nye sæson med en sejr på syv mål i premierekampen mod Skive FH. 

Mandag aften spiller de grønblusede sæsonens første hjemmekamp, når Nordsjælland Håndbold gæster Skjern Bank Arena. Kampen er ikke blot Skjerns første officielle kamp i Skjern Bank Arena i denne sæson, men også Morten Ballings hjemmebanedebut i Skjern.

- Jeg ser rigtig meget frem til at spille den første kamp i arenaen. Jeg har altid beundret den hjemmebane, så jeg er meget spændt på denne gang at spille som hjemmehold, siger Morten Balling.

- Forventningen til selve kampen er, at vi arbejder videre fra vores kamp mod Skive. Her stod forsvaret solidt, og det skal ske igen, hvis vi skal have to point i hjemmebanepremieren, siger Morten Balling.

Kampen spilles mandag aften kl. 19.00.

Køb din billet til kampen her.

NYHEDER