STOLT HOVEDSPONSOR SIDEN 1992

Første optræden i den grønne trøje

 Matthias Flohr scorede en enkelt gang i sin debut for vestjyderne. 

Fra fulde huse i Hamborg til ydmyge rammer i Nørre Snede. Tyske Matthias Flohr fik i går aftes debut i den grønne trøje. 

Af Nicklas Thygesen

For få måneder siden spillede han for fulde huse i Barclaycard Arena Hamborg foran 11.000 tilskuere.

I går aftes fik Matthias Flohr debut i Skjern-trøjen i en velbesøgt, men dog ydmyge rammer i Nørre Snede Hallen.

Foran 425 tilskuere fik den tidligere Champions League-vinder de første minutter i benene for sin nye klub, der kvitterede spilletiden med solidt forsvarsspil og en enkelt scoring. 

- Det var en dejlig debut. Vi tog kampen meget alvorlig, selvom det var et lavere rangeret hold vi stod overfor. Jeg har ikke været i kamp siden december måned, så for mit vedkommende var det en stor oplevelse at være tilbage, siger Matthias Flohr, der scorede et enkelt mål i storsejren. 

Revanchetid på Sydfyn
På lørdag skal Skjern en tur til Sydfyn, hvor pokalfinalisterne fra Gudme venter. Nederlaget i den hjemlige liga til Team Tvis Holstebro skal revancheres, og derfor var det vigtigt for Skjern-spilleren at få positiv oplevelse inden lørdagens kamp. 

- Det var vigtigt for mig at få spilletid i går, så jeg står bedre rustet til opgaven på lørdag. Det bliver en svær kamp, men jeg glæder mig helt vildt, siger Matthis Flohr, der endnu har sin første optræden i Boxer Ligaen til gode for de grønblusede.

NYHEDER