STOLT HOVEDSPONSOR SIDEN 1992

Fortsat solid økonomi i Skjern Håndbold

Skjern Håndbold A/S kan for sæsonen 2012/2013 igen præsentere et overskud.

Skjern Håndbold A/S kan for sæsonen 2012/2013 igen præsentere et overskud.

Den 14. november 2013 afholder Skjern Håndbold A/S årets generalforsamling. Her kan bestyrelsen igen fremvise et overskud for de 600 aktionærer.

Resultatet før skat udviser et overskud på knapt tkr. 70, og bestyrelsen glæder sig over, at selskabet nu i 5 ud af 6 år har haft sorte tal på bundlinjen og dermed har en solid egenkapital på ca. fire millioner kroner – en kapital som primært består af likvide midler.

”Vi er glade og stolte over resultatet, som primært skyldes sportslig succes, massiv eksponering og ikke mindst den store sponsoropbakning vi møder i klubben,” udtaler Skjern Håndbolds bestyrelsesformand, Carsten Thygesen og fortsætter:

”Vi er begunstiget af en enorm loyalitet i erhvervslivet, som gang på gang bakker op omkring Skjern Håndbold i alle sammenhænge.”  

NYHEDER