Matthias Flohr og Pascal Hens var holdkammerater i HSV Hamborg i ni år. Foto: Imago
Pokalvinderne fra HC Midtjylland gæster i morgen aften Skjern Bank Arena.
Af Nicklas Thygesen
Østergaard, Gjessing, Svavarsson, Rasmussen, Porup og Winkler.
Listen er lang over forhenværende Skjern-spillere, som til daglig optræder i den sort-røde HC Midtjylland-trøje.
For 16 dage siden overtog midtjyderne titlen som forsvarende pokalmestre fra Skjern, da de besejrede Ole Nørgaards forrige modstander fra GOG.
I dagene op til Final4-stævnet i Odense hentede midtjyderne en markant forstærkning i form af tyske Pascal Hens.
Efter 13 år i den traditionsrige storklub, HSV Hamborg tilsluttede den over 2-meter lange venstreback sig til Morten Sechers midtjyske mandskab.
Når Pascal Hens i morgen skal forsøge at hente de første point i Skjern Bank Arena nogensinde, bliver det samtidig en duel mod en særdeles velkendt spiller.
For første gang i ni år skal den tidligere tyske landsholdspiller stå over for vestjydernes Matthias Flohr.
Hvem der trækker sig sejrsrigt ud af den duel, kan du opleve i morgen i Skjern Bank Arena, hvor der fortsat er billetter til opgøret.
Du kan sikre din billet allerede nu - lige HER.
Kamptidspunkt:
Skjern Håndbold – HC Midtjylland spilles onsdag d.24 februrar kl.19.30 i Skjern Bank Arena.
Opdateringer:
- Live-updates på Skjern Håndbolds Twitter
- Halvleg/fuldtid på Skjern Håndbolds Facebook
- Liveupdates på www.boxerligaerne.dk
- Skjern Håndbolds App