STOLT HOVEDSPONSOR SIDEN 1992

Hattrick-sejr, skud i hovedet og ustyrlige Myrhol

Den islandske målmand blev kåret til kampens spiller i et opgør, hvor Skjern-keeperen blev ramt i hovedet hele fire gange. 

Björgvin Gustavsson strålede - både med hænder, fødder og hoved - da Island hentede VM-turneringens første sejr. 

Af Nicklas Thygesen

Det indledende gruppespil er på vej ind i den sidste fase, hvor pladserne til mellemrunden skal uddeles.

Kampene mandag aften kastede tre sejre af sig til Skjerns fire udsendte i landsholdsdragterne.

Björgvin Gustavsson stod forrygende i det islandske mål i 18-målssejren over Bahrain og Aron Kristjansson. Skjern-keeperen blev kåret til kampens spiller efter et opgør med fire afværgede straffekast, 13 redninger i alt og fire skud i hovedet. 

Eivind Tangen og Bjarte Myrhol besejrede deres kommende cheftræner, da Patrekur Johannesson og Østrig gik fra banen i Boxen med et nederlag på 34-24. Tangen scorede tre gange, mens Myrhol blev noteret for seks mål på seks forsøg.

Skjern-anføreren er i besiddelse er den højeste scoringsprocent med imponerende 15 mål på 16 forsøg, hvilket kaster en scoringsprocent på 94 af sig. Den højeste procent af alle spillere i VM-turneringen, som har scoret over 13 mål.

Slutningsvist hentede Henrik Kronborg og Danmark den tredje sejr i træk, da Saudi Arabien blev kørt over med 34-22. 

NYHEDER