STOLT HOVEDSPONSOR SIDEN 1992

Hauge: Havde fortjent point

Hauge og Hansen. Foto: Steffen Bloch 

Læs hvad Rasmus Hauge sagde om lørdagens topkamp. 

Af Nicklas Thygesen

Skjern-assistent Rasmus Hauge satte følgende ord på lørdagens smalle nederlag til Aalborg:

- Vi er hamrende ærgerlige og skuffede over, at vi ikke som minimum får et point med herfra. Det havde vi fortjent. Langt hen af vejen spillede vi fornuftigt, og kunne sagtens have ført med et par stykker ved pausen.

- Men Aalborg var dygtige til at straffe vores fejl, hvilket også kom til udtryk til allersidst. 

- Midt i ærgrelsen så er der flere ting, som Claus, Kasper og jeg hæfter os positivt ved. Aalborg har braget derud af i denne sæson, så derfor var vi spændte på, hvor vi stod i forhold til dem. Vi matchede dem fysisk og spillemæssigt, og kunne sagtens have gået herfra med point - så det er vi fortrøstningsfulde omkring, siger Rasmus Hauge. 

Hauge og kompagni skal i aktion igen tirsdag d. 10, hvor Skjern-assistentens gamle klub fra Skanderborg vender vejen forbi det vestjyske. 

NYHEDER