STOLT HOVEDSPONSOR SIDEN 1992

Her er de fem nye talenter

Jørgen Dalgaard fra hovedsponsor Skjern Bank med de fem spillere.

En målmand, to stregspillere og to bagspillere skal i det kommende år være en del af talentprojektet U21 Special.

Af Kenneth Thygesen

Fem unge og talentfulde spillere skal i den kommende sæson i såkaldt lære som professionelle håndboldspillere som en del af det nye talentprojekt U21 Special.

Dermed vil ligatruppen vil bestå af 13 spillere, der kan suppleres af de fem unge spillere.

Her er de fem talenter:

Kristian Hedall Hansen:
- 20-årig stregspiller
- Født og opvokset i Hvide Sande
- Arbejder på Hotel Ringkøbing og EuroSpar i Hvide Sande
- Har spillet fire sæsoner i Skjern Håndbold
- Fik førsteholdsdebut i EHF Cuppen mod makedonske HC Zomimak

Mikkel Arndal:
- 19-årig målmand
- Født og opvokset i Hvide Sande
- Netop blevet student fra Ringkjøbing Gymnasium
- Skal næste år arbejde på Holmelunden i Ringkøbing
- Har spillet fem sæsoner i Skjern Håndbold

Mathias H. Skræddergaard:
- 19-årig bagspiller
- Født og opvokset i Holstebro
- Student fra Vestjysk Handelsskole i Skjern
- Starter som finanselev i Skjern Bank efter sommerferien
- Har spillet fem sæsoner i Skjern Håndbold
- Fik førsteholdsdebut mod Bjerringbro-Silkeborg sidste år

Jacob Lyhne Hansen:
- 19-årig bagspiller
- Født og opvokset i Esbjerg
- Er i lære som tømrer med knap to år tilbage
- Har spillet to sæsoner i Skjern Håndbold
- Fik førsteholdsdebut i 1/16-finalen i pokalturneringen mod Bjerringbro-Silkeborg i år

Emil Bergholt:
- 16-årig stregspiller
- Født og opvokset i Skjern
- Fast del af U18-landsholdet
- Har spillet syv sæsoner i Skjern Håndbold
- Starter efter sommer sit andet år på Vestjysk Handelsskole i Skjern

NYHEDER