STOLT HOVEDSPONSOR SIDEN 1992

Historisk Skjern-dominans på rundens hold

Syv mål på syv forsøg, glimrende forsvarsspil og ét tilkæmpet straffekast stod Bjarte Myrhol noteret for i fredagens kamp mod Randers HH.

Vestjydernes højre side samt den norske landsholdsanfører er at finde på den fjerde udgave af rundens hold.

Af Nicklas Thygesen

For første gang nogensinde er tre Skjern-spillere på rundens hold samtidig.

Det drejer sig om Bjarte Myrhol, Kasper Søndergaard og René Rasmussen, der alle har tilspillet sig en plads på holdet. For sidstnævnte er det allerede anden gang, at højrefløjen spiller sig på rundens hold.

På holdet finder man samtidig Renés tvillingebror, Jørgen Rasmussen, samt Tim Winkler, der begge har sat deres aftryk i den grønne trøje.

Her er fjerde udgave rundens hold i 888ligaen:

Målmand: Tim Winkler
Venstrefløj: Jørgen Rasmussen
Venstreback: Kasper Olsen
Playmaker: Lasse Møller
Højreback: Kasper Søndergaard
Højrefløj: René Rasmussen
Streg: Bjarte Myrhol

NYHEDER