STOLT HOVEDSPONSOR SIDEN 1992

Hjemvendte Møllgaard om hyldest: Det var specielt

Henrik Møllgaard var lørdag aften tilbage på sin gamle hjemmebane i Skjern. 

Der lød et jubelbrøl af de helt store i Skjern Bank Arena, da Henrik Møllgaard lørdag eftermiddag løb på banen i det vestjyske.

Af Nicklas Thygesen

Hvis man på nogen måde var i tvivl, om Henrik Møllgaards statussymbol i Skjern fortsat eksisterede i bedste velgående efter skiftet til Paris, så gav de 2677 tilskuere lørdag aften dig svaret. 

Den tidligere Skjern-anfører blev imødekommet af et vestjysk jubelbrøl med stående bifald og råb, da den forhenværende - og dagens publikumsfavorit - løb på banen i Skjern Bank Arena.

En hyldest, der i den grad blev bemærket af hovedpersonen selv.

- Det var et meget specielt øjeblik. Det har været en stor dag for mig, og en dag, som jeg virkelig har set frem til. Jeg fik muligheden for at hilse på en masse mennesker på- og udenfor banen, som jeg ikke har set i årevis. 

- Derfor har dagen været helt speciel for mig, og jeg har virkelig nydt at være tilbage i Skjern Bank Arena, fortalte Henrik Møllgaard, der var en eftertragtet herre efter slutfløjtet. 

NYHEDER