Andreas Tylvad og Jesper Kjær - her i selskab med Bjarke Christensen - fulgte med fra tætteste hold, da Skjern-mandskabet søndag aften spillede i Ukraine.
To dedikerede tilhængere hev tre dage ud af kalenderen for at følge deres vestjyske helte.
Af Nicklas Thygesen
Der findes tilhængere, og så findes der fans, som er udsædvanlig dedikeret og passioneret helt ind i knoglerne.
Med Skjern Håndbold som deres absolutte favoritter, hvilket der i denne weekend blev sat en stor og beundringsværdig streg under.
De to tidligere medlemmer af fangrupperingen, Skjern Ultras - Jesper Kjær og Andreas Tylvad - hev tre dage ud af kalenderen, og var med helt upfront på tilskuerrækkerne i Yunost Sport Hall Arena i Zaporozhye, da de danske mestre forsøgte at bevare håbet om videre avancement i Champions League-gruppespillet.
Sejren og de to point udeblev, men de to Skjern-fans - der iøvrigt var boardet på samme fly som ligaspillerne - fik en tur og et minde, de nok aldrig glemmer.
En rejse og en historie, som DR Sporten herunder har uddybet yderligere omkring.