STOLT HOVEDSPONSOR SIDEN 1992

Islandsk debutant: Kampen skal ud af hovedet

12 redninger stod Gustavsson noteret for i Skjern-målet onsdag aften.  

Vestjydernes nye mand i målet var dybt skuffet ovenpå debuten i Skanderborg, som udmøntede sig et pokalexit.

Af Nicklas Thygesen

Björgvin Gustavsson leverede en fornem præstation i sin officielle debut for vestjyderne, men islændingens mange og store redninger var ikke nok til videre avancement.

- Vi manglede otte-ti procent hele vejen rundt. Vores forsvar stod i perioder meget fornuftigt, men det var i modsatte ende, at vi havde problemer, siger Gustavsson og fortsætter:

- Om fire dage kan vi stå med en titel i hænderne, så vi skal have kampen bearbejdet, og få det ud af hovedet. Der venter noget mentalt arbejde for os de næste dage, og så går vi all-in efter Super Cup på søndag, siger debutanten.

Björgvin Gustavsson, som havde 12 redninger onsdag aften, skal i aktion igen på søndag sammen med holdkammeraterne, når TTH Holstebro venter i Super Cup.

NYHEDER