Dagen efter den dramatiske pokalsemifinale mellem AG København og Skjern Håndbold har vestjydernes stærke playmaker, Jesper Jensen, meldt fra til såvel VM-slutrunden som til landsholdets forberedelser til turneringen.
”Jesper har haft problemer med lysken, og nu er de så store, at der venter ham en operation for brok,” siger Ulrik Wilbek tirsdag.
Landstræneren har endnu ikke besluttet sig for, hvem han eventuelt vil indkalde i stedet for den skadede Skjern-spiller, men beslutter han sig for en højrehåndet bagspiller, er der kun tre tilbage i den 28 mandstrup, hvorfra VM holdet skal udtages: Kristian Gjessing, Skjern, Henrik Møllgaard, AaB Håndbold og Rasmus Lauge Schmidt fra BSV.
Fra DHF