Jesper Konradsson spiller i morgen for første gang i Jysk Arena - en hal, hvor Skjern har vundet to ud af de sidste tre kampe.
Lørdag eftermiddag er der topopgør på menuen i Silkeborg, når Skjern Håndbold gæster Bjerringbro-Silkeborg.
Af Nicklas Thygesen
Skjern skal tilbage på sejrssporet.
Efter to opgør uden point i henholdsvis Champions League og i pokalturneringen er fokusset rettet ind på den hjemlige liga.
Lørdag eftermiddag står der jysk topkamp på programmet i Silkeborg, når 888ligaens anden og tredjeplads mødes i Jysk Arena.
Michael Knudsen og kompagni er ubesejret på hjemmebane i Jysk Arena - en hal, hvor Skjern-mandskabet har vundet to ud af de sidste tre indbyrdes opgør.
Om Skjern-spillerne formår at fortsætte den ubesejrede stime i 888ligaen, kan du se direkte på TV2 i morgen kl.16.10.
Kamptidspunkt:
Bjerringbro-Silkeborg - Skjern Håndbold spilles i morgen kl.16.10 i Jysk Arena.
TV:
Kampen sendes direkte på TV2.
Opdateringer:
Live-updates på Skjern Håndbolds Twitter
- Halvleg/fuldtid på Skjern Håndbolds Facebook
- Liveupdates på www.tophaandbold.dk