STOLT HOVEDSPONSOR SIDEN 1992

Kampafgørende nordmand: Jeg elskede det

Med 12 redninger var norske Magnus Dahl en vigtig brik i sejren på 27-22. 

Magnus Dahl gjorde et glimrende indhop i onsdagens derbysejr.

Af Nicklas Thygesen

- Jeg ved hvor meget kampen betyder for klubben, for fansene, for sponsorerne – ja, alle i og omkring Skjern Håndbold. Derfor var det en fantastisk følelse at bidrage til sejren.

Ovenstående udtalelse kom fra Skjerns norske islæt, Magnus Dahl, som kom ind fra bænken efter 14 minutters spil.

Efter flere kampe uden spilletid kom nordmanden ind og leverede fra start. Med fem redninger på de første seks forsøg havde Skjern-keeperen en afgørende finger i vestjydernes pauseføring – som senere hen udviklede sig til to vigtige point.

Derfor var den 28-årige nordmand af gode grunde en tilfreds mand efter opgøret.

- Det var en stor sejr i en fed kulisse. Jeg har ikke så mange kampe tilbage som håndboldspiller, så jeg elskede hvert eneste minut. Sejren skal nydes i fulde drag, fortalte keeperen efter kampen.

NYHEDER