Med blandt andet seks scoringer og flere vigtige assists er Thomas Mogensen kåret til rundens hold i Champions League. Foto: Steffen Bloch
To Skjern-spillere er kommet på rundens hold i henholdsvis Herreligaen og Champions League.
Af Nicklas Thygesen
En fornem præstation på sin gamle hjemmebane i Århus, hvor han med en redning på skuddet fra Nikolaj Læso blev matchvinder, har sikret Emil Nielsen en plads på rundens hold i Herreligaen.
Skjern-keeperen stod noteret for 17 redninger samt to scorede mål fra eget felt i onsdagens udekamp, og derfor er Nielsen velfortjent kommet på hold, som du kan finde længere nede i artiklen.
På den europæiske scene leverede Thomas Mogensen søndag aften storspil, da han med seks scoringer blev delt topscorer med Anders Eggert i det uafgjorte resultat mod RK Zagreb.
Derfor er Skjern-playmakeren ligeledes kommet på rundens hold - dog i Champions League.
Sådan ser rundens hold ud i Herreligaen og Champions League:
- Målmand: Emil Nielsen - Perez de Vargas (FC Barcelona)
- Venstrefløj: Emil Jakobsen (GOG) - Timur Dibirov (HC Varder)
- Venstreback: Aaron Mensing (SønderjyskE) - Halil Jaganjac (Metalurg Skopje)
- Playmaker: Nikolaj Læsø (Århus Håndbold) - Thomas Mogensen
- Højreback: Rúnar Karasson (Ribe-Esbjerg) - Magnus Rød (Flensborg Handewitt)
- Højrefløj: Kasper Kildelund (TTH Holstebro) - Arkadiusz Moryto (Vive Kielce)
- Streg: Michael Knudsen (BSV) - Senjamin Buric (RK Zagreb)