STOLT HOVEDSPONSOR SIDEN 1992

Klitgaard: Kan ligeså godt pakke min taske

Thomas Klitgaard startede eftermiddagens kamp på bænken på grund af skadesproblemer, og netop skader til profilerne var en af årsagerne til nederlaget.

”Når vi har alle nøglespillere på 100 procent, så vinder vi også sådan en kamp. Det er forskellen på Skjern og AG København i øjeblikket. Når vi har et par vigtige spillere siddende ude, så sænker det selvfølgelig vores topniveau, hvorimod de konstant kan smide en ny klassespiller ind,” vurderede Thomas Klitgaard og fortsatte:

”Vi kommer helt sikkert til at møde dem igen, og der håber jeg, vi er på fuld styrke. Så tager vi dem der,”

Skjern-stregen fik dømt adskillige af screeningsfejl imod sig i eftermiddagens kamp heriblandt en i de afgørende minutter, hvilket frustrerede den stærke stregspiller.

”Når dommerne den lægger linje, så kan jeg ligeså godt pakke min sportstaske og droppe håndbolden. Joachim Boldsen og Lars Jørgensen får lov til at flå i mig uden konsekvenser, men jeg får ikke lov til at screene. Hvis det er på de præmisser, er det nemt at have et godt forsvar,” rasede Skjern-stregen efter kampen.

NYHEDER