STOLT HOVEDSPONSOR SIDEN 1992

Klitgaard på skånekost

I efteråret var Thomas Klitgaard en af ligaens og ikke mindst Skjerns helt store profiler, men efter VM-pausen i januar har flere skader været skyld i en mindre formnedgang.

Derfor blev Thomas Klitgaard sparet i onsdags, hvor Skjern hentede uafgjort i Kolding, i håbet om, at han kan blive helt klar til de sidste tre turneringskampe og det efterfølgende slutspil.

”Vi valgte at holde Thomas ude af Kolding-kampen, så han dermed kunne få ca. tre ugers pause. Han har problemer med et brud på ledbåndet på den indvendige side af knæet, og derfor er han i disse uger på et skåneprogram,” siger fysioterapeut John Bruun, der under tirsdagens træning vil følge stregspilleren.

”Vi passer på ham, og i morgen vil der blive ændret lidt på hans træningsprogram,” siger John Bruun, der ikke forventer Klitgaard klar til Skjerns pokalkamp mod SønderjyskE den 15. marts.

Udover Thomas Klitgaard døjer Simon Krogh, Kristian Gjessing og Jeppe Riber alle mere eller mindre med skadesproblemer.

NYHEDER