Skjern-stregspilleren Thomas Klitgaard er træt af kvartfinalelodtrækningen.
Thomas Klitgaard ville gerne have undgået BSV i pokalkvartfinalen.
Af Kenneth Thygesen
Mandagens lodtrækning til pokalturneringens kvartfinaler udviklede sig således, at Skjern skal op imod enten BSV eller Mors-Thy.
Ifølge Skjern-stregspiller Thomas Klitgaard var det ikke den bedste nyhed.
"Det var en skidt lodtrækning. Det kunne have været bedre. Det er dog ok godt at få dem på hjemmebane," siger Thomas Klitgaard og fortsætter:
"Det havde selvfølgelig været bedre, hvis Aalborg og BSV fik hinanden, men vi må bare slå BSV, som formentlig slår Mors-Thy ud, og så slå Aalborg bagefter," siger Thomas Klitgaard.