Jesper Konradsson i kamp mod HBC Nantes i Champions League. Foto: Steffen Bloch
Triumfen har endnu ikke bundfældet sig i Skjern-playmakeren, Jesper Konradsson.
Af Nicklas Thygesen
Han vandt sit første nationale mesterskab tilbage i 2014, da han i en alder af blot 19 år løftede SM-titlen i Sverige.
Fire år senere skete det igen – denne gang iklædt den grønne Skjern-trøje. En triumf, som endnu ikke har bundfældet sig i vestjydernes playmaker, Jesper Konradsson.
- Jeg tror ikke rigtig, at det er gået op for os endnu. Det hele virker så surrealistisk, siger dagens fødselar, der i aften deltager i Håndbold Award sammen med den øvrige guldtrup.
- Jeg så først guldkampen i går på en telefon, og der må jeg indrømme, at jeg fik et lille sus i maven, siger Konradsson.