STOLT HOVEDSPONSOR SIDEN 1992

Kos? taktiske hjørne

Skjern-træner Kos har inden aftenens kamp mod Mors/Thy, som spilles kl. 19.00 i Skjern Bank Arena, gjort sig følgende taktiske overvejelser.

”Vi skal holde fokus på os selv, vores indstilling og mentale parathed. Vi må ikke undervurdere, selv om vi har spillet gode kampe mod de bedste hold.  Mors/Thy har fået en dårlig start på sæsonen, men vi skal passe på,” siger Kos og fortsætter:

”Vores spil skal i gear fra kampens start. Vi skal være disciplineret, så deres rolle i kampen hurtigt er udspillet, ellers kan det blive en hård kamp,” fortæller Kos.

Skjern-træneren fortæller, at aftenens gæster er et hurtigt kontramandskab, som vil give Skjern problemer, hvis koncentrationen ikke er optimal.

”Jeg har set mange kampe med dem, og de er et ungt hold, som spiller hurtigt og løber meget. Det skal vi være opmærksomme på, så de ikke laver så mange mål, som de plejer. Koncentrationen bliver vigtig,” lyder det fra Kos.

Simon Krogh er ude med sygdom, mens Thomas Klitgaard endnu er tvivlsom. Det vil ifølge Kos give mere spilletid til nye kræfter.

”Ja, der er andre, der må træde til i dag. Vigtigst er det dog at holde fokus alle mand,” slutter Skjern-træneren.

NYHEDER