STOLT HOVEDSPONSOR SIDEN 1992

Kyniske Eggert: En toppræstation

Semifinalepladsen blev sikret i overlegen stil. Foto: Steffen Bloch

Skjern-topscoreren kaldte tirsdagens sejr for den hidtil vigtigste i sæson.

Af Nicklas Thygesen

10 mål på 10 forsøg.

Flere ord behøves nærmest ikke at blive knyttet til Anders Eggerts indsats i tirsdagens overlegne sejr over Skanderborg.

Den samlede præstation af vestjyderne i 13-målssejren var ifølge Eggert også på absolut øverste hylde.

- Det var sæsonens vigtigste kamp, og nu er vi tilbage i det selskab, hvor vi hører til igen. Det var en toppræstation mod en modstander, vi normalt har svært ved at besejre. I dag kørte vi dem midt over, og det var bare en kæmpe fornøjelse.

- Præstationen var til topkarakter, og nu ser vi virkelig frem til at jagte pokaltitlen til juni, siger Eggert. 

Skjern-topscoreren og holdkammeraterne er sammen med GOG de første to semifinalister, der blev fundet efter tirsdagens to kvartfinaler.

NYHEDER