Kristoffer Laursen i kamp for Skjern.
Sammen med Nikolaj Markussen og Frederik Børm spiller Kristoffer Laursen i morgen den sidste kamp på hjemmebane for Skjern.
Af Lone Jørgensen
Han har spillet langt over 100 førsteholdskampe i den grønne trøje, og han har indtil nu vundet fire medaljer med det vestjyske mandskab.
I morgen løber Kristoffer Laursen på banen til sin tredje finale for Skjern, og kampen bliver samtidig den sidste på hjemmebane for den solide Skjern-keeper.
- Det er kæmpestort, at jeg skal slutte af i Skjern med en DM-finale. Jeg kan ikke finde en bedre måde at tage afsked med vores fantastiske hjemmepublikum på, siger Laursen forud for kampen mod KIF Kolding København i morgen.
DM-finalen spilles over to kampe, hvor den første altså er på hjemmebane i morgen aften.
Et godt kørende Skjern-hold
Returopgøret spilles i Brøndby på søndag, og Laursen er optimistisk omkring holdets chancer.
- Vi er godt kørende som hold lige nu, så vi har alle muligheder. Men det kræver, at vi præsterer på et højt niveau, siger Skjern-keeperen.
Efter tre sæsoner i Skjern håber Laursen på, at det hele rundes af med en guldmedalje på søndag.
- Det ville det perfekte punktum at sætte på min tid i Skjern, slutter Laursen.
Kamptidspunkt:
Skjern Håndbold - KIF Kolding København spilles torsdag den 28. maj kl. 21:00 i Den Runde Hal B, MCH Messecenter Herning.
TV:
Kampen vises direkte på TV2
Opdateringer:
- Liveupdates på Skjern Håndbolds Twitter
- Halvleg/fuldtid på Skjern Håndbolds Facebook
- Skjern Håndbolds App