STOLT HOVEDSPONSOR SIDEN 1992

Ligaspillere hyggede med fans

Pakhuset i Skjern dannede mandag aften rammen om et socialt arrangement mellem spillere og fans.

De trofaste fyre fra Skjern Ultras var mandag inviteret til spisning og Superligabold sammen med ligaspillerne.

Af Kenneth Thygesen

I flere år har Skjern Ultras på fornemmeste vis støttet Skjern Håndbolds ligaspillere i medgang og modgang.

Mandag aften betalte ligaspillerne lidt tilbage, da de i samarbejde med klubben havde inviteret Skjern Ultras' medlemmer til hygge, spisning og Superligafodbold på Pakhuset i Skjern.

- Det var rigtig hyggeligt og sjovt at møde mange af de gutter, der uge efter uge giver den fuld gas på tribunen for vores skyld. De er nogle gode knægte, som vi har stor respekt for, siger Lasse Mikkelsen.

Lasse Mikkelsen havde ligesom flere af Ultras-medlemmerne en ekstra hyggelig i aften, idet Brøndby vandt Superligakampen 2-0 over FC Vestsjælland.

- Det gjorde ikke aftenen dårligere for mange af os. Men som Brøndby-fan forventer man jo sejr hver gang, og selvfølgelig vandt vi over FC Vestsjælland, siger Lasse Mikkelsen.

NYHEDER