Tre ligaspillere sammen med Jørgen Rahbek, der også stillede op til cykelsponsorløbet.
Her til aften trådte ligatruppen sammen med blandt andre klubbens unge spillere i pedalerne for at samle penge ind til ungdomsafdelingen.
Af Lone Jørgensen
Efter en god omgang træning på håndboldbanen i eftermiddags var Skjern-truppen efterfølgende på cykeltur i byen.
Skjern Håndbolds Ungdomsafdeling afholdt traditionen tro det årlige cykelsponsorløb, hvor klubbens håndboldspillere på tværs af årgange cykler med. Gennem sponsorater samler hver enkelt rytter et beløb ind pr. kørt kilometer, som går til ungdomsafdelingen.
På den to kilometer lange rute rundt i byen blev der både hygget, kørt om kap og heppet, alt imens de mange kørte kilometer til sidst resulterede i, at hele feltet støttede op om det fortsatte ungdomsarbejde i Skjern Håndbold.
Her er et par billeder fra SAHL cykelsponsorløb 2015.