STOLT HOVEDSPONSOR SIDEN 1992

Ligaspillere klar til Nephew og Helmig

Skjern Håndbold er medarrangør til Rock I Ringkøbing. 

Flere af Skjerns ligaspillere er på festivalspladsen, når Skjern Håndbold i samarbejde med Ringkøbing IF afholder Rock i Ringkøbing på lørdag den 5. juli.

Af Kenneth Thygesen

Henrik Møllgaard glæder sig til Marie Key, Jesper Dahl forventer sig mest af Nephew og Bjarke Christensen ser frem til Thomas Helmig.

Lørdag den 5. juli afholdes der endnu engang Rock I Ringkøbing, men denne gang er Skjern Håndbold og Ringkøbing IF med som arrangørerer.

Derfor er flere af Skjerns ligaspillerne og Ringkøbing IF 2. divisionsspillere også at finde på festivalspladsen på Festpladsen Engkær.

Billetter kan købes her eller ved indgangen fra 495 kr.

Se billeder, videoer og læs meget mere om Rock I Ringkøbing på:
- Facebook
- Twitter
- Instagram

Program for Stor Scene:
Kl. 12.00: Shaka Loveless
Kl. 14.00: Go Go Berlin
Kl. 16.00: Marie Key
Kl. 18.00: Michael Falch
Kl. 20.30: Thomas Helmig
Kl. 23.00: Nephew

Det siger Skjern-spillerne om Rock I Ringkøbing:

Thomas Klitgaard:
1. Hvilket band forventer du dig mest af til Rock i Ringkøbing?

Nephew og Michael Falch, men generelt er det fede navne.

2. Hvad har været din største koncert-oplevelse – og hvor?
Jeg hørte Metallica i Parken for otte-ti år siden. Det var vildt fedt. Men jeg hørte også LIGA på Skagen Fiskerestaurant for tre uger siden, og der lavede de et fantastisk show på et ikke-normalt spillested.

3. Hvilken musik bruger du som opladning til kamp?
Hård rock.

René Rasmussen:
1. Hvilket band forventer du dig mest af til Rock i Ringkøbing?

Jeg tror, at Marie Key og Nephew bliver rigtig fedt.

2. Hvad har været din største koncert-oplevelse – og hvor?
L.O.C. lavede en fed optræden til Grøn Koncert for et par år siden. Ellers leverede Metallica et fantastisk show i Horsens i år.

3. Hvilken musik bruger du som opladning til kamp?
En god blanding af det hele. Metallica, Kanye West og tyske schlager-hits med fart i som fx ”Hey, wir wollen die Eisbären sehen”. Smukt.

Henrik Møllgaard:
1. Hvilket band forventer du dig mest af til Rock i Ringkøbing?
Nephew er altid en stor oplevelse live, men Marie Key er hende, jeg glæder mig allermest til at høre. Hun er så fantastisk tiltrækkende på en måde, som ingen mand kan forklare.

2. Hvad har været din største koncert-oplevelse – og hvor?
Bedste koncert var The Rumour Said Fire i Aalborg, Kidd og Topgunn var bestemt også en oplevelse på 1000fryd. Jeg har oplevet mange fede ting i Aalborg.

3. Hvilken musik bruger du som opladning til kamp?
Jeg bruger altid kun Bjarke Christensens musik. Han er skidegod til at finde noget nyt hver gang til omklædningsrummet, men One Direction gør han aldrig igen.

Jesper Dahl:
1. Hvilket band forventer du dig mest af til Rock i Ringkøbing?

Helt klart Nephew. De er suveræne live, og Simon Kvamm ejer som regel scenen fra første sekund.

2. Hvad har været din største koncert-oplevelse – og hvor?
Her trækker Nephew det længste strå. En forholdsvis intim koncert på det gamle Brændingen i Søndervig med deres seneste album.

3. Hvilken musik bruger du som opladning til kamp?
Bjarke Christensen plejer jo at være styrmand her, men personligt knuselsker jeg Kanye Wests seneste skud. Nogle af sangene lyder lige lidt lækre end gennemsnittet.

Bjarke Christensen:
1. Hvilket band forventer du dig mest af til Rock i Ringkøbing?
Nephew er garant for at lave gode koncerter, men jeg glæder mig også til Thomas Helmig. Han er en rigtig charmefar, og det kan jeg godt lide.

2. Hvad har været din største koncert-oplevelse – og hvor?
Der er mange. Jeg er en rigtig festival kind of guy. En af de fede oplevelser var til DAD-koncert for et par år siden.

3. Hvilken musik bruger du som opladning til kamp?
Det er blandet, for jeg har en utrolig bred musiksmag. Alt fra Henrik Møllgaards band ”666” til Kim Larsen. Pt. er Christopher og Pharell Williams på toplisten, men som regel har jeg høstet stor ros for dirigentstokken til vores musik i omklædningsrummet.

Daniel Svensson:
1. Hvilket band forventer du dig mest af til Rock i Ringkøbing?
Jeg vil meget gerne prøve at høre Marie Key. Jeg har ikke hørt hende live før, så jeg er spændt på, hvordan hendes stemme er live.

2. Hvad har været din største koncert-oplevelse – og hvor?
Den største koncert var også min første. Rolling Stones i Parken i 1995 sammen med min far. Vildt fed oplevelse. Verdens største rock band.

3. Hvilken musik bruger du som opladning til kamp?
Til opvarmning skal der var gang i den enten i form af noget vild bas eller vild spade.

Kristoffer Laursen:
1. Hvilket band forventer du dig mest af til Rock i Ringkøbing?

Thomas Helmig bliver helt sikkert den store oplevelse. Med hans charme kvindetække bliver der helt sikkert gang i pladsen.

2. Hvad har været din største koncert-oplevelse – og hvor?
Poul Krebs til Skive Beach Party i 2009. Jeg var sammen med en masse venner fra mit college, og der blev skrålet godt med på alle hans værker.

3. Hvilken musik bruger du som opladning til kamp?
Jeg hører Bjarke Christensens ellers udmærket playliste - dog uden for meget rap!

Lasse Mikkelsen:
1. Hvilket band forventer du dig mest af til Rock i Ringkøbing?

Uden tvivl Nephew.

2. Hvad har været din største koncert-oplevelse – og hvor?
Koncerten med Jens Varmløse i ølteltet til Hjallerup Marked.

3. Hvilken musik bruger du som opladning til kamp?
Jeg hører det, der bliver spillet i omklædningsrummet.

Nikolaj Markussen:
1. Hvilket band forventer du dig mest af til Rock i Ringkøbing?
Jeg vil gerne høre Thomas Helmig. Jeg tror, der er en lækker stemning, når den gamle playboy folder sig ud.

2. Hvad har været din største koncert-oplevelse – og hvor?
Justen Timberlake i Parken for nyligt. Han ejede København den aften. Fantastisk entertainer.

3. Hvilken musik bruger du som opladning til kamp?
Tung rapmusik eller noget med fart på.

Morten Balling:
1. Hvilket band forventer du dig mest af til Rock i Ringkøbing?
Jeg forventer mig mest af Nephew. Jeg har oplevet dem to gange tidligere, og det var helt forrygende. Simon Kvamm er fremragende.

2. Hvad har været din største koncert-oplevelse – og hvor?
DJ Tiësto og Rammstein til Skive Festival. To meget forskellige koncerter, men to fede shows.

3. Hvilken musik bruger du som opladning til kamp?
Jeg hører meget house-musik. Men Bjarke Christensens musik fungerer nogenlunde.

NYHEDER