STOLT HOVEDSPONSOR SIDEN 1992

Lynhurtig fløj: Vi kan spille frit

Ejstrup/Hærvejen bliver vestjydernes første modstander i dette års udgave af Santander Cup.  

Spilleglæden og humøret er ifølge René Rasmussen i fokus frem mod morgendagens pokalkamp i Nørre Snede. 

Af Nicklas Thygesen

Nørre Snede Hallen danner i morgen aften ramme for femte runde af Santander Cup. 

Fire hold fra Jyllandsserien har kvalificeret sig videre til femte runde af pokalturneringen - et af holdene er Skjerns kommende modstandere i form af Ejstrup/Hærvejen.

Selvom holdet fra Nørre Snede optræder i den femte bedste række i Danmark, så slækker vestjyderne ikke på forberedelserne ifølge højrefløjen, René Rasmussen. 

- Vi skal derfra med et godt resultat. Det er alle indstillet på, men det bliver selvfølgelig en anderledes kamp, hvor humøret og spilleglæden skal i fokus. Med al ære og respekt for Ejstrup/Hærvejen, så har vi sjældent kampe med betydning, hvor vi kan spille forholdsvis frit, siger René Rasmussen. 

- Vi skal bruge kampen til at få fordelt ressourcerne, og specielt få sat Matthias Flohr i spil. Vi glæder os til opgøret, siger den lynhurtige fløj.

Kamptidspunkt:
Ejstrup/Hærvejen - Skjern Håndbold spilles d.17 februar kl.19.30 i Nørre Snede Hallen.

Opdateringer:
- Live-updates på Skjern Håndbolds Twitter
- Halvleg/fuldtid på Skjern Håndbolds Facebook

NYHEDER