STOLT HOVEDSPONSOR SIDEN 1992

Magnus Dahl ude af aftenens opgør

 Den 1.98 meter høje målmand måtte desværre udgå fra mandagens træning, og må se aftenens opgør fra tilskuerpladserne.

Norske Magnus Dahl blev ramt af en meniskskade til mandagens træning i Rumænien, og er derfor under ingen omstændigheder klar til aftenens kamp mod Århus Håndbold.

Af Nicklas Thygesen

Lasse Mikkelsen var netop kommet tilbage efter en måneds pause på sidelinjen, hvorefter den næste skade ramte Skjern-truppen.

Den 27-årige målmand, Magnus Dahl, vred rundt på venstre knæ til mandagens træning, og måtte udgå med store smerter. Derfor er nordmanden under ingen omstændigheder spilleklar til aftenens opgør mod Århus Håndbold i aften.

- Magnus blev scannet igår, hvor meldingen i første omgang lyder på, at menisken og læggen var beskadiget. Skadens omfang er endnu uvis, hvorfor Magnus skal en tur til Silkeborg på fredag, hvor en kiggertundersøgelse venter, fortæller sundhedschefen i Skjern Håndbold, John Bruun.

Unge Jacob Kjær, som til daglig står på Skjerns 2. divisionshold erstatter Magnus Dahl til aftenens opgør mod Århus Håndbold.

Aftenens gæster fra Århus kommer ligesom Skjern med bagagen fyldt af selvtillid. Rune Ohm & co. hev en overlegen 12-målssejr hjem mod Mors-Thy i mandags, og kan med en sejr spille sig op på siden af hjemmeholdet, som dog har en kamp i baghånden.

Der er stadig mulighed for at købe billet til aftenens opgør i Skjern Bank Arena her.

Facts om aftenens opgør:

Topscorerlisten:
Kasper Søndergaard - 51 mål
Markus Olsson - 42 mål
Torben Petersen - 39 mål
Rune Ohm - 38 mål

De sidste fem indbyrdes opgør:
Århus vs. Skjern - 39:38
Skjern vs. Århus - 23:29
Århus vs. Skjern - 26:31
Skjern vs. Århus - 34:24
Århus vs. Skjern - 21:28

Kamptidspunkt:
Skjern Håndbold spilles onsdag den 18. november kl. 19:00 i Skjern Bank Arena.

Opdateringer:
- Live-updates på Skjern Håndbolds Twitter
- Halvleg/fuldtid på Skjern Håndbolds Facebook
- Liveupdates på www.boxerligaerne.dk
- Skjern Håndbolds App

NYHEDER