Aftenens Man of the Match: Emil Nielsen.
20 år gammel. 19 redninger og en kåring som Man of the Match i sin første titelkamp for Skjern Håndbold. Læs interviewet med dagens mand i Roskilde, Emil Nielsen.
Af Nicklas Thygesen
Velkommen i Skjern-målet, Emil Nielsen..
I sin første titelkamp for de grønne leverede den unge keeper en pragtpræstation med 19 redninger og fik en dertilhørende pris som kampens spiller.
- Jeg giver hurtigt hædren videre til mit forsvar. De stod eminent og kæmpede som gale foran mig, indledte den ydmyge aarhusianer efter slutfløjtet.
Udsagnet fra Emil Nielsen var også ganske korrekt, for Skjern-defensiven stod bumstærkt og tacklede hårdt - uanset hvem der var i kamp for de grønne.
Men i sidste ende så gjorde det indlysende målmandstalent den helt store forskel i Roskilde Kongrescenter tirsdag aften.
Aftnenens Man of the Match var af gode grunde en overlykkelig mand i den blå målmandstrøje efter slutfløjtet.
- Det her er bare super, super fedt. Det var den første rigtige titel i Skjern, og nu går vi efter flere. Tre titler mere i pokalskabet i år, så kører vi, fortalte Emil Nielsen med et stort smil på læben.