Guld-jubel i Aalborg for otte måneder siden.
Skjern Håndbold har stolte traditioner i pokalturneringen med i alt otte finaledeltagelser.
Af Nicklas Thygesen
Et klassisk lokalbrag i et afgørende pokalbrag.
Det er, hvad der venter onsdag aften i Holstebro, når Skjern Håndbold gæster TTH Holstebro i pokalturneringens 1/8-finale i en direkte kamp om Final4-deltagelse.
Hvis de forsvarende pokalmestre fra Skjern Håndbold formår at vinde den svære udebanekamp, vil det i så fald være 11. gang, at klubben kvalificerer sig til pokalturneringens semifinale.
- Vi har meget stolte traditioner i turneringen, og vi har gode pokalminder, der går over 20 år tilbage. Vi vil gøre alt for at få endnu flere gode pokaloplevelser, siger direktør Henning Kjærgaard.
I alt har Skjern kvalificeret sig til i alt otte pokalfinaler i historien, hvoraf tre af dem er endt med pokalsejr. Her er et hurtigt overblik:
Pokalturneringen 2016:
Finalesejr på 27-20 over Bjerringbro-Silkeborg med Skjerns Tibor Ivanisevic som pokalfighter.
Pokalturneringen 2014:
Finalesejr på 24-20 over TTH Holstebro med Skjerns Lasse Mikkelsen som pokalfighter.
Pokalturnering 2012:
Finalenederlag på 27-26 til Århus Håndbold med Skjerns Henrik Møllgaard som pokalfighter.
Pokalturnering 2004:
Finalenederlag på 41-33 til KIF Kolding.
Pokalturnering 2003:
Finalenederlag på 33-30 til GOG med Skjerns Michael V. Knudsen som pokalfighter.
Pokalturnering 1999:
Finalesejr på 24-20 over FIF med Skjerns Søren Gottfredsen som pokalfighter.
Pokalturnering 1998:
Finalenederlag på 27-25 til KIF Kolding med Skjerns Søren Gottfredsen som pokalfighter.
Pokalturnering 1994:
Finalenederlag på 26-19 til HK Roar.