STOLT HOVEDSPONSOR SIDEN 1992

Matchvinder: Karrierens mest forløsende scoring

Skjerns nummer 25 blev helten onsdag aften. Foto: Steffen Bloch 

- Det betyder alt, siger Eivind Tangen om matchvinder-målet. 

Af Nicklas Thygesen

Eivind Tangen blev dagens mand i Skjern.

Nordmanden sendte vestjyderne i DM-semifinalerne - læs herunder hvilke tanker og følelser som gik gennem højrebacken efter slutfløjtet.

- Det var en kombination af "kæft det er dejligt" og "wauw, det er ufortjent", lyder de første ord fra matchvinderen.

- Scoringen var den mest forløsende i min karriere nogensinde. Det var vanvittig fedt. Det betyder alt, siger nordmanden.

Men selve kampen var der ikke meget at skrive hjem om, indrømmer han.

- Det var mildt sagt en forfærdelig kamp. Vi ramte ingenting, og spillede utrolig dårligt. Men det kan være nok så ligegyldigt, når vi står med DM-semifinale i hænderne, afrunder Tangen. 

NYHEDER