STOLT HOVEDSPONSOR SIDEN 1992

Mogensen og Bjørnshauge venter i pokalen

Elvar Jónsson og holdkammeraterne skal møde SønderjyskE i Santander Cup.  

Skjern-mandskabet fik en hård lodtrækning til 1/8-finalerne i pokalturneringen.

Af Nicklas Thygesen

Claus Hansens vestjyske tropper fik tæt på den sværeste lodtrækning ud af de mulige otte modstandere (grundet seedning), som kunne trækkes op af bowlen onsdag middag.

De grønblusede skal møde SønderjyskE med Thomas Mogensen og Morten Bjørnshauge på udebane i jagten på en plads i kvartfinalerne. 

Opgøret skal afvikles inden d. 20. september.

Sådan blev lodtrækningen:
KIF Kolding - GOG
SønderjyskE - Skjern Håndbold
Ajax København - Aalborg Håndbold
Team Sydhavsøerne - Skanderborg Håndbold
Århus Håndbold - Bjerringbro-Silkeborg
Lemvig-Thyborøn - TTH Holstebro
Nordsjælland Håndbold - Mors-Thy
TMS Ringsted - Ribe-Esbjerg

NYHEDER