Henrik Møllgaard i den røde Lekhwiya-trøje. Han spiller blandt andet på hold med BSV's Mads Christiansen, der også er udlejet til Qatar-klubben.
Henrik Møllgaard har fået en flot start i Lekhwiya i Qatar med 13 mål i to kampe. Men den største oplevelse kom udenfor banen.
Af Kenneth Thygesen
Som populær landsholdsspiller i en af landets mest populære sportsgrene, er Skjern-anfører Henrik Møllgaard vant til at være "på".
Opmærksomheden tager han med et smil, og der er altid tid til en autograf og en snak med både unge og gamle håndfoldfans. Men indimellem bliver den store den lille.
Det gjorde Henrik Møllgaard i hvert fald, da han onsdag aften i buffeten på Grand Heritage Hotel i Doha mødte en af fodboldens største profiler, den tidligere Real Madrid-stjerner Raul, der er alletiders topscorer i Champions League.
"Jeg har aldrig set Henrik være så starstrucked. Han fik jo nærmest våde øjne, da Raul hilste i buffeten," griner Henrik Møllgaards kæreste Christina.
13 mål i to kampe
Henrik Møllgaard og familien er på et mindre eventyr i Qatar, hvor Møllgaard skal spille omtrent 11 kampe i løbet af fire uger.
Indtil videre er det gået godt for Skjerns landsholdsspiller, der har scoret 13 mål i de første to kampe for Lekhwiya Sports Club. Det har resulteret i en sejr på syv mål og et nederlag på et enkelt mål.
Næste kamp for Møllgaard og co. spilles lørdag eftermiddag