Henrik Møllgaard satte den afgørende scoring ind, da Danmark sikrede sig en plads i VM-semifinalen.
Henrik Møllgaard sikrede den danske semifinaleplads, da han scorede kampens sidste mål, da Ungarn blev besejret 28-26.
Af Simon Dahl
Efter de første 30 minutter lignede det ellers ikke, der ville være spænding i VM-kvartfinalen.
Niklas Landin agerede levende plankeværk samtidigt med boldene nærmest efter behag blev banket ind i det ungarske mål.
Det gav en solid pauseføring 18-11 og en plads i semifinalen lignede noget, der allerede var booket.
Det ungarske mandskab ville det dog anderledes, og stille og roligt fik de kæmpet sig tilbage i opgøret og spist af den danske føring.
Tættere på end ét mål nåede de dog aldrig, og da Henrik Møllgaard med 16 sekunder igen sendte bolden i kassen fra venstrefløj sikrede han det danske landshold en plads i semifinalen.
Kasper Søndergaard lavede to mål i opgøret, mens Henrik Møllgaard blev noteret for en enkelt pind.
Danmark spiller semifinale på fredag, hvor modstanderen er vinderen af opgøret mellem Frankrig og Kroatien.