STOLT HOVEDSPONSOR SIDEN 1992

Møllgaard tror på VM-udtagelse

- Skiftet til Skjern har hjulpet mig tættere på VM, mener Henrik Møllgaard.

Jeg har bevist, jeg holder niveau, lyder det fra Henrik Møllgaard, der satser på en VM-udtagelse.

Af Kenneth Thygesen

Et flot efterår i Skjern kombineret med solide præstationer i landsholdssammenhæng har gjort Henrik Møllgaard til et varmt VM-navn.

Torsdag offentliggør landstræner Ulrik Wilbek navnene på de 18 spillere, der i VM-bruttotruppen, og her håber Skjern-bagspilleren at se sit eget navn på listen.

- Jeg føler, jeg er tæt på VM qua de træningskampe, vi har spillet og de samtaler, jeg har haft med Wilbek. Jeg synes også, jeg har bevist både i træningssammenhæng og kampe, at jeg holder niveau, siger Henrik Møllgaard til sporten.dk.

Skjern et skridt på vejen
Den 27-årige bagspiller mener selv, at skiftet til Skjern har været en af årsagerne til, at Wilbek har set sig varm på storskytten.

- Det har helt sikkert noget at sige, at jeg skiftede til Skjern og fik gjort mere opmærksom på mig selv, lyder det fra Henrik Møllgaard, der ved, hvor han kan bidrage.

- Jeg skal bidrage med noget forsvarsmæssigt og måske især kontramæssigt. Kontraspillet så ikke prangende ud til OL. Dér skal jeg sætte mit præg, lyder det fra Skjern-stjernen.

Læs hele interviewet med Skjern-spilleren ved at trykke her.

NYHEDER