STOLT HOVEDSPONSOR SIDEN 1992

Møllgaard: Vanvittig vigtigt

Henrik Møllgaard var igen en afgørende mand i slutfasen.

Vi er tilbage i turneringen, lød det fra Henrik Møllgaard efter den dramatiske sejr over Zomimak.

Af Kenneth Thygesen

Henrik Møllgaard tog som så mange gange før ansvar i slutminutterne af en håndboldkamp.

Med to mål og en assist var han manden bag Skjerns tre sidste scoringer, og efter kampen i Strumica var smilet også stort hos anføreren.

- Vi er sindssygt glade. Det var en vanvittig vigtig sejr for os. Nu er vi tilbage i turneringen, sagde Henrik Møllgaard.

Det spidsede til
Skjern var i front 17-13, men flere hurtige makedonske scoringer vendte op og ned på kampen. Derfor blev de sidste ti minutter hektiske, men Skjern red stormen af.

- Det spidsede til mod slutningen, men vi hang i. Vi blev ved med at spille vores spil, og vi turde at spille vores spil. Det var godt gået, sagde Henrik Møllgaard.

Han roste holdkammeraterne for at holde holderne kolde i de afgørende minutter.

- Vi viste europæisk klasse i en vild kulisse, hvor rigtig mange hold vil få store problemer, sagde Henrik Møllgaard.

NYHEDER