STOLT HOVEDSPONSOR SIDEN 1992

Myrhol lykkelig over at være tilbage

 Kaptajnen leverede fem scoringer i kampen mod KIF Kolding. 

Den 2. januar gennemgik han en tarmoperation - lørdag eftermiddag var verdens bedste stregspiller tilbage på halgulvet til sin kamp nummer 200 for Skjern.

Af Kristian Bro

Lørdag eftermiddag var Skjern-kaptajnen tilbage på banen for Skjern Håndbold. Nordmanden havde kæmpet hårdt for at komme tilbage, og i sejren over KIF Kolding gjorde stregspilleren comeback.

Det var en meget glad og lettet kaptajn efter kampen, som sammen med resten af holdet vandt 31-28 over KIF Kolding.

- Det var fantastisk at være tilbage på banen. Det var en meget bedre fornemmelse at stå med, når man kunne hjælpe holdkammeraterne på banen, siger Myrhol.

Kaptajnen bidrog selv med fem scoringer og vigtige forsvarsaktioner. Selvom det blev et succesfuldt comeback for nordmanden, så ville han hellere fremhæve, hvor vigtige de to point var.

- Det var ekstra vigtige point i dag. Vi har haft nogle problemer i denne sæson - derfor smager pointene bare endnu bedre, afslutter kaptajnen.

Bjarte og resten af Skjern-truppen skal igen i aktion på onsdag, hvor Nordsjælland Hånbold gæster Skjern Bank Arena 18:30, og Bjarte vil blive hyldet for sine 200 kampe for Skjern Håndbold.

NYHEDER