STOLT HOVEDSPONSOR SIDEN 1992

Nielsen lukkede ned: En vigtig sejr

Skjern-keeperen havde stor andel i onsdagens udesejr. Foto: Steffen Bloch

Takket være Emil Nielsens 17 redninger kravlede de grønne længere op i tabellen onsdag aften. 

Af Nicklas Thygesen

Han var toneangivende af flere omgange onsdag aften i Kolding. 

Blandt andet i en otte minutters periode i første halvleg, hvor gæsterne gik fra 4-4 til 11-4 med Emil Nielsen stående på svimlende 60 procent.  

Da udvisningerne og presset efter pausen forfulgte vestjyderne, ja, så steppede Nielsen på ny op i Skjern-målet. 17 redninger i alt - og en sejr på 29-23, som var utrolig vigtig for de grønne, siger Emil Nielsen.

- Det blev en meget rodet kamp på grund af de mange udvisninger og røde kort. Det forstyrrede og ødelagde flowet i vores spil, men da der kom ro på, så steppede vi op. 

- Vi nærmer os de sjove placeringer, men hvis vi skal kravle længere op, så kræver det, at vi slutter af med manér. Det her var en vigtig sejr og et skridt på vejen, siger Emil Nielsen.

Søndag aften venter Skjern-keeperens kommende arbejdsgiver, når de franske Champions League-finalister fra forrige sæson, HBC Nantes, gæster Skjern Bank Arena.

Du kan købe din billet til opgøret HER

NYHEDER