STOLT HOVEDSPONSOR SIDEN 1992

Nørgaard forventer knæ og albuer

Ole Nørgaards mandskab skal rejse sig efter onsdagens nederlag til GOG.

Skjern-spillerne kommer til at slå sig på de hårdtspillende serbere fra Vojvodina, forventer Ole Nørgaard.

Af Kenneth Thygesen

Når Skjern-spillerne i morgen løber på banen til den anden EHF Cup-kamp på hjemmebane i denne sæson, kan de godt forvente at få et blåt mærke eller to.

Ifølge Skjern Håndbolds cheftræner er serberne benhårde, og de vil gå til den på den hårde måde.

- Det vil komme til at koste blod, sved og tårer, siger Ole Nørgaard til dagbladetringskjern.dk og fortsætter:

- Vi skal regne med at møde både knæ og albuer. Vojvodina dækker utroligt hårdt op. De går til stålet, og ud fra deres fysiske styrke i forsvaret satser de på at kunne løbe kontra, forklarer Ole Nørgaard.

Første kamp spilles i Skjern Bank Arena lørdag klokken 13.30, mens der er returkamp i Serbien næste lørdag aften.

NYHEDER